uddelte måltider

Vil du også blive samarbejdspartner med fødevareBanken?

Samarbejdspartnere

KraftSocial- og integrationsministeriet A FrostnemligincoMetroLauritzenFrugt.dkBonduelleRoskilde FestivalKelloggs

STOP MADSPILD. GIV MÅLTIDER TIL 46 UDSATTE. STØT MED 200 KR.

Har du lyst til at gøre en forskel for folk, der lever med madfattigdom? Og har du lyst til at hjælpe os med at reducere den danske fødevareindustris store mængde madspild? Du kan gøre en forskel ved at støtte fødevareBanken. For bare 200 kr. kan vi sætte 46 måltider mad på bordet for udsatte borgere. Donationen er fradragsberettiget!

 

Hvorfor har vi særligt brug for din donation lige nu? 

 
For godt et år siden blev fødevareBanken § 8A godkendt af SKAT. Det betyder bl.a., at privatpersoners og virksomheders økonomiske donationer er fradragsberettigede hos SKAT. Godkendelsen betyder også, at fødevareBanken nu har lov til at foretage offentlige indsamlinger, og at vi kan søge en række større puljer i diverse ministerier. Kravene for ordningen er imidlertid blevet skærpet, og fremover skal fødevareBanken kunne bevise, at minimum 101 personer har støttet os med minimum 200 kroner. Derfor har vi brug for dig.

 

DONER 200 KR. HER  

 

Tak for din støtte!

Google+

doner eller modtag fødevare

Seneste Nyheder

08. Dec 2014

Overskudsmad som social ressource

Vi kan ikke spise os ud af madspild. Men organiseret anvendelse og uddeling af overskudsmad til sociale formål handler om andet og mere end at mindske madspild. Det sætter fokus på måltidet, inviterer mindre kendte fødevarer tilbage på middagsbordet og skaber nye sociale fællesskaber og ressourcer.

 

Kronik i Jyllands-Posten 4. december 2014

Af Karen-Inger Thorsen, direktør, Fødevarebanken, og Karen Hækkerup, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer

 

Der bliver talt og skrevet en del om mad og måltider i Danmark. En af de dominerende dagsordener er madspild. Det er meget forståeligt, når man tænker på, at det samlede årlige madspild i Danmark er anslået til at udgøre 540.000 tons mad til en værdi af 8,4 mia. kr. om året. En anden dagsorden, som er oppe i tiden, handler om måltidet og dets sociale betydning for os.

 

Nu, hvor der er tryk på kedlerne under begge dagsordener, er det kærkomment og vigtigt at supplere de mange politiske madspilds- og måltidsvisioner fra Christiansborg med mere konkrete erfaringer og indsatser på begge områder.

 

Erfaringer, som for det første viser, hvordan madspild kan bruges som ressource og styrke måltidets sociale funktion. Og erfaringer, som for det andet illustrerer, hvordan fødevareerhvervet, civilsamfundet og sociale organisationer sammen bidrager til og skaber en værdi for samfundet.

 

Landbrug & Fødevarer forsøger at dele den viden, der løbende indsamles om madspild, med offentligheden, samt løbende at støtte op om initiativer hos producenterne og detailhandlen, der mindsker madspild.

 

Producentleddet er blevet enormt dygtigt til at mindske sit spild, men selvfølgelig skal fødevareerhvervet ikke bare hvile på laurbærrene. Branchen skal være klar til at bakke op om initiativer, som skal hjælpe os alle til at passe bedre på vores fødevareressourcer.

 

Et af de mange danske initiativer, som arbejder for at sikre, at overskudsfødevarer fra fødevareindustrien ikke går til spilde, er Fødevarebanken.

 

Fødevarebanker findes mange steder i verden, og alle har de en fælles mission: at sikre fødevarer til dem, som har behov, samt at udnytte og minimere det fødevarespild eller -overskud, som findes i fødevaresektoren, med respekt for fødevaresikkerheden.

 

Den offentlige interesse for den danske fødevarebank har især handlet om det sidste, nemlig indsatsen mod madspild. Men uddeling af overskudsmad til sociale organisationer, som hjælper borgere, der er udsatte eller befinder sig i en skrøbelig social situation, er andet og mere end bare en mindskelse af madspild.

 

Under hjemlige himmelstrøg kender vi ikke til sult eller fødevareknaphed på samme vis som i udlandet. Det sociale sikkerhedsnet i Danmark er anderledes fintmasket end i de fleste andre lande på kloden.

 

Man kan derfor stille sig selv spørgsmålet, om der overhovedet er noget nævneværdigt behov for organisationer, der uddeler fødevarer?

 

Det korte svar er ja. Det lange er, at der skabes givtige og positive sociale effekter af en sådan uddeling, udover den åbenlyse fordel ved at maden tjener sit oprindelige formål: at blive spist frem for smidt ud. Disse sociale effekter er værd at sætte fokus på.

 

De positive effekter gælder både maden, måltidet og fællesskabet. Lad os starte med maden: En af gevinsterne ved at være en del af en fødevareordning, som følger den danske fødevarebanksmodel, er, at brugerne på de sociale institutioner tilbydes mere varieret mad, ofte økologisk mad og fødevarer af en generel meget højere kvalitet.

 

Det giver alt andet lige bedre basis for trivsel, sundhed og velfærd. Dertil kommer, at køkkenerne på eksempelvis herberger og væresteder bliver udfordret kreativt, og at mindre kendte typer af råvarer finder vej tilbage i gryderne.

 

For det første fordi man kan få leveret råvarer i en prisklasse og kvalitet, som ellers ligger uden for køkkenets økonomiske rammer. Det er de færreste sociale institutioner, der eksempelvis har budget til storindkøb af økologiske mangofrugter.

 

For det andet på grund af dét man kunne kalde ”nudging i stor skala”. Som modellen fungerer i Danmark, ved de sociale organisationer ikke, hvilke fødevarer de modtager, før der holder en kølebil foran døren på leveringsdagen. 
Det kan i begyndelsen opleves som vanskeligt, at man ikke har mulighed for at planlægge menuer og retter forud som vanligt. Men efterhånden fortæller mange af modtagerne om, hvordan det er ret inspirerende at opdage eller genopdage eksempelvis smørfisken eller bolsjebeden, og så finde på nye opskrifter.

 

Gælder det et værested for stofmisbrugere, går kreativiteten så langt som at mikse babymos med yoghurt: Der er nemlig rigelige mængder babymad i overskud, og samtidig giver det tiltrængt kosttilskud til en gruppe mennesker, som kan være svære at lokke store måltider i.

 

Denne nudging i stor skala har også andre virkninger end besparelse på madbudgettet, bedre kvalitet og råvarevariation. På eksempelvis krisecentre og kollegier for blandt andet unge enlige mødre i en svær social situation betyder meget billige, faste leveringer af varierede råvarer, at madlavningen, måltidet og fællesspisningen bliver en vigtig aktivitet. I stedet for at sidde på hvert sit værelse bliver måltidet noget, man samles om, noget, man laver sammen og spiser sammen.

 

Det gavner stemningen og fællesskabet. På mange af disse steder er det aktiviteter, som ikke tidligere fandt sted, fordi det var for dyrt at købe de fornødne varer. Måltidets sociale funktion bliver et bidrag til at styrke de menneskelige relationer og til lære mere om mad.

 

Et andet eksempel gælder området for sindslidende, hvor Muhabet – en café for psykisk syge og skæve eksistenser, typisk med en anden etnisk baggrund end dansk – gør en indsats mod ensomhed og social isolation blandt ældre ved at starte via fællesspisning og værtsskab med mad som omdrejningspunkt.

 

En café, som der blandt andet er råd til, fordi fødevarebanksordningen tilvejebringer et tilstrækkeligt billigt og mangfoldigt fødevaretilbud.

 

Når man sætter tal på samarbejdet med fødevareindustrien, gav det sidste år 426 tons frisk overskudsmad til uddeling.

 

Samarbejdet med de sociale organisationer betød, at denne overskudsmad kunne blive til lidt over en million måltider. Medtager man de mange frivilliges indsats i timer, samt værdien af det sparede CO2-spild, så viser regnestykket at der, som billedet ser ud i dag, skabes værdi for cirka tre kroner for hver krone, Fødevarebanken har i omkostning.

 

Ingen aktør på fødevareområdet kan dog løfte madspildsudfordringerne alene. Det er noget, vi er sammen om som erhverv, borgere og politikere.

 

Der er brug for, at alle aktører involverer sig.

 

Den politiske handling på madspildsområdet har langt hen ad vejen været forbrugerrettede oplysningskampagner og nogle lovændringer, som blandt andet ændrer ordlyden på vores datomærkning fra ”mindst holdbar til” til ”bedst før”.

 

Lovændringer er dog ikke alene løsningen. Senest var der tale om at få madspild på finansloven, så måske er politikerne ved at vågne op til dåd.

 

Vi kunne i hvert fald håbe på, at der fra både fra regeringen og øvrigt politisk hold snart viste sig en lyst til at gå mere aktivt ind i denne del af kampen mod madspild, hvor maden dels bruges til det formål, den var tiltænkt, og dels bidrager til at skabe værdi på det sociale område og gavner dem, som har mest behov.

 

Det er der både samfundsøkonomisk og social værdi i.

02. Dec 2014

150 tons mindre jysk madspild: fødevareBanken åbner i Jylland

Nu kommer Danmarks største madspildsorganisation til det jyske med åbningen af sin afdeling i Aarhus. fødevareBanken forventer at indsamle mere end 150 tons overskudsmad i Jylland det første år, som uddeles til blandet andet herberger, krisecentre, væresteder og andre sociale tilbud for udsatte borgere. Den samfundsnyttige organisation indsamler på årsplan allerede mere end 400 tons overskudsmad fra fødevareindustrien svarende til mere en million måltider til socialt udsatte.

 

Med base i Aarhus starter organisationen fødevareBanken fra begyndelsen af december indsamling af overskudsmad fra fødevarebranchen i det jyske. Overskudsfødevarerne uddeles til sociale organisationer, der hjælper udsatte borgere som eksempelvis kriseramte kvinder og børn, hjemløse, sindslidende og misbrugere.

 

fødevareBanken samarbejder med en række fødevarevirksomheder som eksempelvis Dansk Supermarked, Coop, Arla og Aarstiderne om at mindske madspild ved at fødevareBankens mange frivillige indsamler de overskudsvarer, som ellers ville ende i containeren. Der er tale om friske varer af samme kvalitet, som  man kan finde på hylden i supermarkedet, men som af en eller anden grund ikke kan sælges og derfor er i overskud. Varerne uddeles til de sociale organisationer, der kan tilbyde udsatte borgere bedre måltider. Organisationens nationale indsats muliggøres også takket være støtte fra Velux Fonden.

 

For fødevareBankens direktør, Karen-Inger Thorsen er der tale om en stor milepæl for fødevareBanken og for den grønne og sociale indsats i Aarhus og den østjyske region:

”Det er potentielt flere hundrede tons overskudsmad, som kan komme utroligt mange mennesker i en svær situation til gode. Det er godt for miljøet, det er godt for maven, og en win-win situation for alle parter. Både mange frivillige kræfter, erhvervsliv og kommune har lagt stor energi i, at fødevareBanken er nået hertil i dag. Det er en stor milepæl, alle kan være virkelig stolte af.”  

 

I Aarhus hilser man byens nye grønne og sociale initiativ velkommen. Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard fortæller:
”Jeg vil ønske FødevareBanken hjerteligt velkommen til Aarhus og Østjylland. Det er en organisation, der har vist, hvordan man med omtanke og hjertet det rette sted kan adressere to vigtige samfundsmæssige udfordringer, madspild og fødevare-fattigdom hos socialt udsatte. Et flot eksempel på en lokal løsning på et globalt problem.”

 

Og i fødevarebranchen er der også begejstring at spore. Dansk Supermarked, som står bag kæder som Bilka, Netto og Føtex, har længe haft mindre madspild højt på dagsordenen:

”I Dansk Supermarked arbejder vi på at mindske madspild på mange fronter, og vores samarbejde med fødevareBanken giver god mening. Vi har leveret overskudsmad i Københavnsområdet i et lille års tid, og nu kan det også lade sige gøre i Aarhus, hvor Bilka i Tilst allerede er i gang med at donere overskudsmad. Det glæder vi os meget over”, siger CSR-chef i Dansk Supermarked Helene Regnell.

 

fødevareBanken åbner officielt den østjyske afdeling med festlig reception og markedsplads-stemning sammen med blandt andet Aarstiderne, Sager der samler, Aarhus Techs kokkeelever og Kofoeds Skole og indvielse ved Aarhus Borgmester Jacob Bundsgaard. Det sker den 5. december fra kl. 13.15-15.30 i faciliteterne på P.O. Pedersens vej 15, 8200 Aarhus. 

12. Nov 2014

Kom med til Just Eat It - den roste dokumentar om madspild

fødevareBanken inviterer dig til visningen af Just Eat It: A Food Waste Story, der vises under CPH:DOX. Filmen vises i Bremen Teater d. 12 november kl. 19.30, og du kan tilmed få en rabatkode til billetten. 

 

Køb billetten her, og indtast rabatkoden "Foedevarebanken2014".

 

40 procent af den mad, der produceres i verden, bliver aldrig spist. Men nu kan det være nok! De to filmmagere og madentusiaster Jen og Grant beslutter sig for kun at leve af madvarer, der er blevet kasseret - i et halvt år. Forbrugerne vil nemlig have snorlige agurker, bananer med symmetriske kurver og ferskner uden pletter. Iført pandelamper kaster de to idealister sig ud i supermarkedernes bugnende affaldscontainere, men hvad de troede ville blive en kamp for at finde mad nok, bliver en kamp for at indtage bare en brøkdel af alt den mad, de finder. Den alternative menu byder på hummus og chokolade i overflod, der sætter de to på en hård prøve. For hvad stiller man op med et kæmpe parti æg, når man kun er to til at spise dem? Og hvad med al den yoghurt man normalt aldrig ville have spist? Både hos forbrugere og supermarkeder er der heldigvis et stigende fokus på det paradoksale problem. Og her kan du få et par velsmagende opskrifter, på hvordan du selv kan være med til at vende udviklingen! Filmen præsenteres i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, fødevareBanken og Dansk Supermarked.

 

Særarrangement med debat om madspild


D. 14. november vises filmen i Netto på Rådhuspladsen efterfulgt af en række happenings samt debat om madspild ved: Helene Regnell (CSR chef i Dansk Supermarked), Selina Juul (stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og modtager af Nordisk Råds Natur- og miljøpris), Ole Linnet Juul (Branchechef for DI Fødevarer), Karen Inger Thorsen (Direktør for Fødevarebanken) og Camilla Udsen (Forbrugerrådet). Find eventet på facebook her!


Flere nyheder...


European Federation of Foodbanks

© fødevareBanken 2014

|

Birkedommervej 31 - 2. sal, 2400  København NV

|

(+45) 31 21 00 29

|

info@foedevarebanken.dk | Sitemap

Design by Robert Gutke



kontrolrapport